
Guest
Er logistik et nyt alternativ til videreuddannelse for skoleelever?
Oprettet: 03.09.2025
•
Opdateret: 03.09.2025
I årevis har den konventionelle visdom været, at elever, der forlader skolen, bør fortsætte med en videregående uddannelse. Uanset om det betød college, universitet eller erhvervsuddannelse, var budskabet det samme: Studér først, og arbejd derefter. Men den fortælling er begyndt at ændre sig. Stillet over for stigende studieafgifter, stigende gæld og usikkerhed om værdien af en uddannelse, er mange unge ved at revurdere deres valg.
Samtidig skriger logistikbranchen efter nye talenter. Den tilbyder øjeblikkelig indtjening, struktureret udvikling og langsigtede karrieremuligheder - alt sammen uden omkostningerne ved en videregående uddannelse. Spørgsmålet er ikke længere, om logistik kan være en nødløsning for dem, der har forladt skolen, men om det er et reelt alternativ til universitetet.
En sektor med behov for talent
Behovet for nye deltagere i logistikken er presserende. The Road Haulage Association (RHA) har advaret om, at Storbritannien skal rekruttere 200.000 nye lastbilchauffører i løbet af de næste fem år - svarende til 40.000 chauffører om året - for at holde forsyningskæderne i gang og forhindre en gentagelse af den mangel, man oplevede i 2021.
Hvis man zoomer ud til europæisk niveau, er udfordringen endnu mere markant. I 2023 stod Europa over for en [mangel på mere end 233.000 erhvervschauffører] (https://talkinglogistics.com/2025/07/01/europes-truck-driver-shortage-whats-driving-it-and-how-logistics-leaders-are-responding/) - et tal, der forventes at stige til 745.000 i 2028, hvis der ikke gøres noget ved det. Den gennemsnitlige chauffør er 47 år gammel, og næsten 30 % er over 55 år, hvilket understreger, at pensioneringsbølgen nærmer sig. Alligevel er kun 5 % af chaufførerne under 25 år. Uden yngre deltagere risikerer branchen at gå i stå.
Det handler ikke kun om at fylde førerhuse. Det handler om at sikre en velfungerende økonomi. Manglen på chauffører har en afsmittende effekt, der berører alt fra supermarkedshylder til byggeprojekter.
Med [ordene fra RHA Skills Policy Lead Sally Gilson] (https://trans.info/en/rha-driver-shortage-404538): "Hvis vi skal fremtidssikre branchen på lang sigt, er vi nødt til at rekruttere, uddanne og fastholde titusinder af chauffører hvert år for at imødekomme efterspørgslen. Med en aldrende arbejdsstyrke er vi også nødt til at tiltrække flere unge mennesker til branchen. For at nå dertil må vi prioritere fleksible, finansierede uddannelsesmuligheder."
I mellemtiden viser data fra [Eurostat] (https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-euro-indicators/w/3-31072025-ap), at ungdomsarbejdsløsheden i EU i juni 2025 var på 14,7 % med 2,857 millioner unge uden arbejde, hvilket har været stabilt fra måned til måned. Disse tal afslører en betydelig mangel på muligheder for unge, der har forladt skolen. På et tidspunkt, hvor mange står over for dystre fremtidsudsigter, er logistik en vej til klarhed, uddannelse og økonomisk uafhængighed.
Ændring af opfattelser
Opfattelsen af logistik som et sidste udvejs-job er ved at vige for en anerkendelse af de håndgribelige fordele. En nylig [Motor Transport feature] (https://motortransport.co.uk/five-good-reasons-to-be-an-hgv-driver-and-ease-the-shortage/25837.article) fremhæver faktorer som jobsikkerhed, pålidelig løn, fleksible arbejdsmønstre og muligheden for at rejse. For mange er det netop denne kombination af fordele, der får logistikken til at skille sig ud. Derudover giver lærepladser og graduate-ordninger unge rekrutter mulighed for at opbygge kvalifikationer, mens de får praktisk erfaring.
Som Matthew Bellamy, administrerende direktør hos SNAP, siger: "For unge, der forlader skolen, er logistik ikke bare et alternativ. Det er en hurtig vej til en dygtig, fremtidsparat karriere. Du begynder at opbygge erfaring og uafhængighed med det samme, uden de omkostninger eller forsinkelser, der er forbundet med universitetet."
Kørsel er den mest synlige rolle, men logistik omfatter meget mere. Unge, der forlader skolen, kan arbejde med lager, planlægning, teknologi eller kundeservice, før de går videre til ledelse. Digitaliseringen af logistikken har også skabt efterspørgsel efter nye færdigheder - dataanalyse, ruteoptimering og bæredygtighedsstyring - som appellerer til en generation af digitalt indfødte.
SNAP samarbejder f.eks. med flåder i hele Europa om at levere digitale værktøjer, der understøtter chaufførernes trivsel, hjælper dem med at finde sikker parkering og strømliner den daglige drift. Disse investeringer handler ikke kun om effektivitet - de handler om at gøre logistik til en troværdig og attraktiv karrierevej.
"Branchen har brug for friske ansigter med digitale færdigheder, modstandskraft og et moderne syn på tingene," fortsætter Bellamy. "Det er præcis, hvad de nyuddannede kommer med - og hvis vi tiltrækker flere kvinder, vil det hjælpe os med at tilpasse os endnu hurtigere."
Lukning af kønskløften
Mangfoldighed er en af de største uudnyttede muligheder inden for logistik. Ifølge [Verdensbanken] (https://blogs.worldbank.org/en/europeandcentralasia/more-women-are-needed-in-transport-jobs-in-europe-and-central-as) udgør kvinder kun 23 % af de ansatte inden for transport og opbevaring i Europa og Centralasien. De europæiske data er endnu mere bekymrende, når det drejer sig om chauffører specifikt: kun 4 % er kvinder.
Det er vigtigt at opmuntre flere unge kvinder til at gøre karriere inden for logistik - uanset om det er som chauffører, planlæggere eller ledere. Det udvider ikke kun talentmassen, men ændrer også branchens kultur og gør den mere repræsentativ og modstandsdygtig. At fremhæve kvindelige rollemodeller, skabe inkluderende træningsmiljøer og forbedre velfærdsfaciliteterne er praktiske skridt, der kan gøre logistikken mere attraktiv for alle.
Alt for ofte fremstilles det som en mandsdomineret og fysisk krævende branche. Og selv om disse stereotyper måske engang havde en vis sandhed, er de i stigende grad forældede. Nutidens logistiksektor er lige så afhængig af teknologi og teamwork som af fysisk arbejde.
Arbejdsgivernes og industriens rolle
For at logistikken kan konkurrere med de videregående uddannelser, skal branchen levere på tre fronter:
● Uddannelsesforløb - tilbyde lærlingeuddannelser, certificeringer og mentorordninger for at give rekrutterne en følelse af progression.
Velfærd og faciliteter - sikre, at chauffører, især yngre og mere forskelligartede deltagere, har adgang til sikker parkering, rene rastepladser og støttende miljøer.
● Karrierefortælling - fremvisning af de mange forskellige roller og det langsigtede potentiale inden for sektoren.
For operatørerne er business casen klar. [Mere end halvdelen af de europæiske lastbilfirmaer (https://talkinglogistics.com/2025/07/01/europes-truck-driver-shortage-whats-driving-it-and-how-logistics-leaders-are-responding/) rapporterer allerede, at de ikke kan udvide på grund af chaufførmangel. Næsten halvdelen nævner faldende produktivitet, og 39 % siger, at indtægterne er faldende. Hvis der ikke sker ændringer, vil manglen på chauffører ikke bare begrænse væksten - den vil også udhule bundlinjen.
Logistik som førstevalg
Debatten om videreuddannelse kontra arbejde vil aldrig være en one-size-fits-all. Nogle unge vil fortsat trives på universiteter og højskoler. Men logistik er en levedygtig, fremadrettet mulighed.
For dem, der forlader skolen, betyder det øjeblikkelig løn, uafhængighed og mulighed for at udvikle sig. For industrien betyder det, at man får adgang til en talentmasse, som der er et presserende behov for. For samfundet betyder det en styrkelse af en vigtig sektors modstandskraft.
Udfordringen er nu, at branchen skal matche sin efterspørgsel med sin vision: at tilbyde uddannelse, velfærd og muligheder, der kan konkurrere med dem, der tilbydes på videregående uddannelser. Hvis det lykkes, vil logistik ikke bare være et alternativ til universitetet - det vil være en fordel.