Guest
Nyheder og opdateringer • 5 min læsning

Sådan bliver du lastbilchauffør

Oprettet: 26.09.2025

Opdateret: 26.09.2025

I hele Europa har efterspørgslen efter professionelle lastbilchauffører aldrig været større. I Storbritannien anslår Road Haulage Association, at der vil være behov for 200.000 nye lastbilchauffører i de næste fem år for at holde forsyningskæderne i gang. Og situationen er den samme i det meste af Europa. Ifølge data fra International Road Transport Union var der 426.000 ubesatte chaufførstillinger i hele Europa i 2024.

Men det skaber en mulighed. Som vi tidligere har udforsket, giver transportbranchen udsigt til fast arbejde for skoleelever, der overvejer alternativer til universitetet, og voksne, der ønsker at omskole sig. At blive lastbilchauffør er en vej til sikker indtjening og en struktureret karriere.

Spørgsmålet, mange stiller, er: Hvordan bliver man lastbilchauffør? Svaret afhænger ikke kun af uddannelse og kørekort, men også af at forstå, hvad det vil sige at blive en del af et erhverv, der holder Europas økonomi i gang.

Hvem kan blive lastbilchauffør?

En af de største attraktioner ved en karriere som chauffør er dens tilgængelighed. Du behøver ikke en universitetsgrad eller flere års specialuddannelse for at starte; et almindeligt kørekort til bil (kategori B) er alt, hvad der kræves, før du kan arbejde dig hen imod faglige kvalifikationer.

Minimumsalderen for uddannelse er 18 år i både Storbritannien og hele EU, hvilket betyder, at skoleelever kan gå direkte fra et bilkørekort til en professionel HGV-chaufføruddannelse. Når det er sagt, foretrækker mange firmaer, at internationale chauffører er mindst 21 år på grund af det ekstra ansvar, der følger med langdistancetransport.

Medicinsk egnethed er også vigtig. Alle ansøgere skal bestå en helbredsundersøgelse, før de kan få et HGV-kørekort. I Storbritannien indebærer det en række tests, herunder synstjek, blodtryksmålinger og screening for sygdomme som epilepsi, hjertesygdomme eller søvnapnø.

De europæiske lande anvender de samme medicinske standarder i hele EU, og regelmæssige fornyelser sikrer, at chaufførerne forbliver sunde gennem hele deres karriere.

Hvor meget tjener en lastbilchauffør?

For mange mennesker, der overvejer at blive professionelle chauffører, er det vigtigste spørgsmål: Hvor meget tjener lastbilchauffører?

Svaret varierer afhængigt af sted, erfaring og den type arbejde, der udføres, men i hele Europa tilbyder erhvervet en konkurrencedygtig løn sammenlignet med andre begynderjobs.

● En ny chauffør i Storbritannien vil normalt starte på omkring 27.000 pund om året. De, der går over til langdistancearbejde, især på internationale ruter, kan se deres løn stige til op mod 45.000 pund - nogle gange mere, hvis de kører specialtransporter eller farligt gods. de, der håndterer specialtransporter, farligt gods eller kører på tværs af grænser.

● I [Spanien] (https://www.salaryexpert.com/salary/job/truck-driver/spain) er lønningerne som regel lavere end i Storbritannien, typisk omkring 36.600 euro, selv om store logistikvirksomheder i større byer kan tilbyde mere.

Polen har oplevet stor efterspørgsel efter chauffører i de seneste år, men lønningerne er stadig beskedne og ligger i gennemsnit på omkring 92.400 PLN (ca. 21.690 euro).

● [Rumænien] (https://www.erieri.com/salary/job/heavy-truck-driver/romania#:~:text=Salary%20Recap,and%20anonymous%20employees%20in%20Romania.) ligger i den lave ende af skalaen, hvor chauffører generelt tjener 80.550 RON (16.000 euro), selv om internationale transportkontrakter kan øge lønnen betydeligt.

Selvfølgelig er lønnen ikke hele historien. Mange virksomheder tilbyder overtidsbetaling, kostpenge eller bonusser for at nå leveringsmålene. Og da efterspørgslen efter chauffører ikke viser tegn på at aftage, giver jobbet også en grad af sikkerhed, som kun få andre karrierer på begynderniveau kan matche.

Hvilket lastbilkørekort skal jeg have?

Før du kan sætte dig bag rattet i en lastbil, skal du have det rigtige kørekort. I Storbritannien betyder det, at du skal gå videre end et almindeligt bilkørekort til det, der officielt kaldes et LGV-kørekort (Large Goods Vehicle) eller HGV-kørekort (Heavy Goods Vehicle). Begreberne bruges ofte i flæng, men begge dækker de samme kategorier af professionel kørsel.

Nogle begynder med et kørekort i kategori C1, som dækker mellemstore køretøjer mellem 3,5 og 7,5 tons - ofte brugt til mindre lastbiler.

De fleste håbefulde lastbilchauffører går dog direkte til kategori C-kørekortet, som også kaldes et klasse 2 HGV-kørekort. Det giver dig mulighed for at køre stive køretøjer på over 7,5 tons. For dem, der ønsker at gå videre til leddelte lastbiler - de større køretøjer, der ofte bruges på langdistance- og internationale ruter - kræves kørekort til kategori CE (klasse 1).

Ved siden af disse kvalifikationer ligger chaufførens certifikat for erhvervskompetence (CPC), som er et lovkrav i både Storbritannien og EU. Dette certifikat omfatter en blanding af indledende træning og periodiske genopfriskninger, der er designet til at holde chaufførerne ajour med sikkerhed, regler og færdigheder i trafikken.

Dette system afspejler den EU-dækkende licensramme. De største forskelle mellem landene ligger i uddannelsesudbyderne, de involverede omkostninger og, nogle steder, tilgængeligheden af testpladser.

Sådan får du dit HGV-kørekort

At få et HGV-kørekort er det første skridt ind i professionel kørsel. I Storbritannien kan du starte processen, når du har et standardkørekort til bil i kategori B. Derefter ansøger du om et midlertidigt lastbilkørekort, som giver dig mulighed for at begynde at træne i store godskøretøjer.

Selve uddannelsen kombinerer teori og praktiske elementer: klasseundervisning i trafiksikkerhed og regler, efterfulgt af overvåget kørsel i tunge køretøjer. Kandidaterne skal også gennemføre moduler til chaufførens erhvervskompetencebevis (CPC), som sikrer, at chaufførerne ikke kun er udstyret til at betjene køretøjerne sikkert, men også til at håndtere de daglige krav i forbindelse med transport.

Hvad koster det at blive lastbilchauffør?

Et af de mest almindelige spørgsmål for alle, der overvejer denne karriere, er, hvor meget en lastbilchaufføruddannelse koster. I Storbritannien varierer priserne afhængigt af udbyder, sted og om du uddanner dig til et kategori C- eller det mere avancerede kategori CE-kørekort. I gennemsnit kan nye chauffører forvente at bruge mellem 2.000 og 3.500 pund på at dække lægetjek, gebyr for midlertidigt kørekort, teoriprøver, praktisk træning, CPC-moduler og den endelige køreprøve. Nogle virksomheder, især større logistikvirksomheder, tilbyder ordninger med tilskud til eller fuld finansiering af uddannelse til gengæld for en arbejdsforpligtelse, hvilket gør vejen mere tilgængelig.

Andre steder i Europa er tallene ikke meget anderledes. I Spanien koster træning generelt mellem 2.000 og 3.000 euro for fuld træning og certificering. I Polen er tallet lavere og ligger i gennemsnit på 1.500-2.500 euro. Rumænien har nogle af de laveste uddannelsesomkostninger i Europa, hvor mange kandidater betaler omkring 1.000 til 1.800 euro for at kvalificere sig, selv om indgangslønningerne har en tendens til at afspejle denne lavere adgangsbarriere.

Hvor lang tid tager det at blive lastbilchauffør?

Hvor lang tid det tager at kvalificere sig som lastbilchauffør, afhænger af, hvor du uddanner dig, hvilken type kørekort du sigter efter, og hvor hurtigt du kan få en prøvedato. I Storbritannien gennemfører de fleste deres uddannelse og består deres prøver inden for to til fire måneder. Nogle intensive kurser komprimerer processen til et par uger, men mange chauffører oplever, at de bedre kan tilegne sig færdighederne ved at sprede undervisningen ud.

I Spanien og Polen er processen den samme, selv om længere ventelister på eksamenspladser kan forlænge tidsplanen. I Polen har den store efterspørgsel efter erhvervschauffører skabt flaskehalse på uddannelsescentrene, hvilket betyder, at nogle kandidater venter flere måneder, før de kan gå op til den praktiske prøve. Rumænien har et af de hurtigste forløb, hvor uddannelse og test ofte er afsluttet inden for otte til tolv uger.

Og læringen stopper ikke, når du har fået dit kørekort. Alle erhvervschauffører skal gennemføre 35 timers CPC-træning hvert femte år for at holde deres færdigheder opdaterede og sikre, at de er klar til de nyeste regler og sikkerhedsstandarder.

Hvor længe må en lastbilchauffør køre?

Når du er kvalificeret, er der strenge grænser for, hvor lang tid du må tilbringe bag rattet. Disse grænser er designet til at beskytte både chauffører og andre trafikanter ved at reducere træthed.

Reglerne er de samme i hele Storbritannien og EU. Chauffører kan tilbringe [maksimalt ni timer bag rattet] (https://www.gov.uk/drivers-hours/eu-rules#:~:text=9%20hours%20in%20a%20day,in%20any%202%20consecutive%20weeks) hver dag, hvilket kan udvides til ti timer to gange om ugen. Den ugentlige grænse er 56 timer, og der må ikke køres mere end 90 timer i løbet af to på hinanden følgende uger.

En chauffør skal også holde en pause på mindst 45 minutter efter 4,5 timers kørsel. De har også ret til daglige og ugentlige hvileperioder for at restituere, før de vender tilbage til arbejdet.

Disse regler overvåges nøje, og køretøjerne er udstyret med fartskrivere, der registrerer timerne og sikrer, at de overholdes. For dem, der arbejder på langdistanceruter, som f.eks. spanske chauffører, der kører på Den Iberiske Halvø, eller polske vognmænd, der transporterer varer på tværs af EU's østlige grænser, former disse grænser arbejdets rytme. De bestemmer, hvornår og hvor chaufførerne stopper, hvilket gør adgang til sikre og trygge hvileområder til en vigtig del af arbejdsdagen.

At komme i gang som lastbilchauffør

At blive lastbilchauffør handler ikke kun om at bestå prøver. Det handler om at træde ind i en rolle, der indebærer et reelt ansvar, men som også giver muligheder på lang sigt. Med det rigtige kørekort, den rigtige uddannelse og viljen til at tage livet på landevejen op, er det en karriere, der kan give både stabilitet og udvikling.

Hos SNAP ved vi, hvordan de rejser ser ud. Derfor arbejder vi sammen med flåder og chauffører i hele Europa for at gøre dem mere sikre, enklere og mere komfortable - fra sikker parkering og bedre velfærdsfaciliteter til smarte digitale værktøjer, der sparer tid og stress. Uanset om du lige er startet, eller du har kørt i årevis, er vi her for at støtte dig hver eneste kilometer.

Download [intruck app] (https://intruckapp.com/download/) i dag for at finde pålidelig parkering, faciliteter og tjenester, uanset hvor din rute fører dig hen.

Del til

Andre læser også...

Header Image

mandag 22 september 2025 • Nyheder og opdateringer

RUMÆNIENS INFRASTRUKTURBOOM - HVAD DET BETYDER FOR MOBILITETSSEKTOREN

Guest

Romania is fast emerging as a strategic logistics and freight hub in Southeastern Europe. Supported by billions in EU and national funding, the country’s infrastructure renaissance is attracting fleet operators, logistics investors and manufacturers. In this article, we explore what these developments mean for fleets, drivers and the wider transportation sector.Romania's transport infrastructure has seen a dramatic shift in pace and scale. The government has earmarked around 25 billion lei (£4.27 billion) for road projects in 2026, reflecting an unprecedented focus on highways and freight corridors. In mid‑2025, Romania had around 1,325km of highways in service (1,188 km motorways and 138 km expressways), with another 741km under construction and 669km in tendering stages.By 2030, Romania plans to double its highway network, modernise strategic railway routes, expand urban transport and connect regions that have long been isolated. The challenge is immense, but the outcome could transform the country’s position on Europe’s transport map.Key projects include the A7 north-south axis running from Ploiești to Siret, which will aid transport to the Ukrainian border, due for completion by 2026. Another is an 11km expressway connecting Satu Mare to Romania’s border with Hungary. The A0 Bucharest Ring Road will ease freight and passenger traffic around the capital, with the southern half already in use. Other major works include the Suceava-Oar and Timișoara-Moravița corridors, as well as the 2.9 km Meseș Tunnel, set to become the longest road tunnel in Romania.“These corridors won’t just improve east-west and north-south links – they will connect previously isolated regions like Moldavia and the North-East to the rest of the country and the EU,” comments Eduard Ularu, Business Development Manager at SNAP.But infrastructure isn’t just roads. over the Danube, opened in July 2023 at a cost of €500 million (€363 million co‑funded by the EU), delivers the first crossing over the maritime Danube and significantly improves connectivity to Constanța and Dobruja.Other vital developments include planned rail upgrades at Constanța port and DP World Romania’s €130 million expansion of container and ro-ro capacity, doubling throughput and adding logistics links by road and rail.Romania’s freight and logistics market is sizable. USD 21.11 billion in 2025, it is forecast to rise to USD 24.27 billion by 2030. Meanwhile, the road freight segment alone is projected at USD 9.07 billion in 2025, climbing to USD 10.37 billion by 2030.These figures reflect Romania’s growing role as a trans-European corridor, serving routes from Hungary, Bulgaria, Ukraine, Moldova and the Black Sea ports. Ukraine now directs much of its on the Black Sea coast, eyeing a doubling from 2 million to 4 million tons per month through Romanian infrastructure.“These investments will help Romania compete more strongly with major logistics hubs like those in Poland and Greece,” comments Eduard Ularu. “Constanța has huge potential, and with the right infrastructure in place, it can finally become the gateway for European trade it was meant to be.”Improved warehousing, lower labour costs, and friend‑shoring trends are further encouraging manufacturers and retailers to locate logistics centres in Romania, increasing demand on roads and pushing growth across the network. The infrastructure upgrades aren’t just physical – they’re digital too. As the country expands its highways and freight corridors, it’s embedding smart systems designed to support faster, safer and more efficient journeys.Across the network, are being installed, including weigh-in-motion sensors, inductive traffic loops and roadside cameras. These systems will feed into real-time traffic control centres in cities like Bucharest, Brașov and Timișoara, helping authorities—and fleet operators—respond to incidents and congestion faster.Bucharest is also , using AI and smart detectors to optimise vehicle flows and reduce bottlenecks. This has major implications for freight operators navigating dense urban areas, improving travel time reliability and reducing idling.At a national level, Romania is shifting towards . The new TollRO system – planned for launch in 2026 – will replace the current e-vignette with a distance-based, emissions-sensitive tolling model, in line with EU directives. This change could encourage cleaner fleets and offer fairer pricing for logistics operators who invest in low-emission vehicles.For drivers, this means fewer delays, clearer real-time information, and more responsive road conditions. For operators, it’s a chance to futureproof fleet planning, route management and sustainability strategies.For fleets and drivers, Romania’s modernisation brings both benefits and trade‑offs. Perhaps most importantly, it’s likely to result in improved network efficiency. With smoother routes and faster corridors, the investments are likely to reduce travel times and idling. Dangerous single-lane national roads will gradually be replaced by safer, faster highways. This will increase productivity and also reduce the time drivers spend behind the wheel. However, it’s not all positive. Ongoing works on motorways like A7 and A8 may cause delays and route changes while the works are undertaken. It could also mean higher freight volumes (especially at Constanța and border crossings), which may strain existing infrastructure.“Right now, construction zones like DN2 and parts of the A0 Bucharest Ring Road are causing detours and bottlenecks,” Ularu explains. “Trucks are losing hours on routes that should take minutes – and that impacts everything from fuel budgets to delivery reliability.”In addition, new corridors, tighter safety rules, and shifting road-use charges require greater compliance attention.Despite infrastructure gains, secure rest parking and welfare facilities remain patchy in some freight corridors, especially near border areas and major hubs. Construction zones often lack formal lay-by zones, leaving drivers exposed and with nowhere to rest.“We’re still seeing dangerous stopovers and overcrowded lay-bys on key freight routes,” says Eduard. “Modern highways will bring dedicated service and rest areas every 30–50 kilometres, complete with fuel stations, shops, and food courts. For drivers, this means safer places to park, with proper lighting, CCTV surveillance and secure rest zones that reduce the risk of theft. Sanitary facilities such as showers and clean toilets – a rarity on national roads – will finally become the norm.”SNAP is addressing this gap through its interactive parking map across Romania. Drivers can easily locate trusted, secure truck parking, book spots in advance where available, and plan safer routes via the SNAP map.Planning a journey through Romania? Use the SNAP map to find secure, driver‑friendly parking along key freight routes.This infrastructure modernisation process also plays a key role in enabling greener logistics. With a better flow of traffic, there will be lower levels of emissions caused by idle vehicles and stop-start driving.There will also be transport corridor upgrades to support emerging EV and hydrogen refuelling infrastructure, reducing reliance on fossil fuels. Romania’s infrastructure investment marks a pivotal change for freight and mobility across Southeastern Europe. For fleets, this translates into faster corridors, deeper logistics capacity, and higher volumes of trade but also closer scrutiny of welfare, compliance and resilience.As a forward-thinking industry leader, SNAP advocates for well-informed operations, flexible route planning, and driver-focused tools that support both safety and efficiency. Romania is not only modernising – it's reshaping how goods move across the region.“This isn’t just about roads – it’s about resilience, sustainability and building a smarter freight future across Europe. Romania is right at the heart of that shift,” Eduard states.

Header Image

onsdag 03 september 2025 • Nyheder og opdateringer

ER LOGISTIK ET NYT ALTERNATIV TIL VIDEREUDDANNELSE FOR SKOLEELEVER?

Guest

For years, the conventional wisdom has been that school leavers should continue into further education. Whether that meant college, university or vocational training, the message was the same: study first, then work. But that narrative is beginning to shift. Faced with rising tuition fees, increasing debt and uncertainty about the value of a degree, many young people are re-evaluating their choices.At the same time, the logistics industry is crying out for new talent. It offers immediate earnings, structured development and long-term career prospects – all without the cost of higher education. The question is no longer whether logistics could be a stopgap option for school leavers but whether it represents a genuine alternative to university.The need for fresh entrants to logistics is pressing. (RHA) has warned that the UK must recruit 200,000 new lorry drivers in the next five years – the equivalent of 40,000 drivers annually – to keep supply chains moving and prevent a repeat of the shortages experienced in 2021.Zooming out to the European level, the challenge is even starker. In 2023, Europe faced a – a figure forecast to climb to 745,000 by 2028 if left unaddressed. The average driver is 47 years old, with nearly 30% aged over 55, underscoring an approaching retirement wave. Yet only 5% of drivers are under 25. Without younger entrants, the industry risks grinding to a halt.This is not simply about filling cabs. It’s about safeguarding the smooth functioning of economies. The shortage of drivers has ripple effects that touch everything from supermarket shelves to construction projects. In : “If we’re to future-proof the industry for the long term, we need to recruit, train and retain tens of thousands of drivers annually to meet demand. With an ageing workforce, we also need to attract more young people into the industry. To get there, we must prioritise flexible, funded training options.”Meanwhile, data shows that in June 2025, youth unemployment across the EU was 14.7%, with 2.857 million young people out of work, which has remained steady month-on-month. These figures reveal a significant opportunity gap for school leavers. At a time when many face bleak prospects, logistics presents a path of clarity, training, and financial independence.The perception of logistics as a last-resort job is giving way to recognition of its tangible benefits. A recent highlights factors such as job security, reliable pay, flexible working patterns and the chance to travel. For many, it is precisely this combination of benefits that makes logistics stand out. In addition, apprenticeships and graduate-style schemes allow young recruits to build qualifications while gaining hands-on experience. As Matthew Bellamy, Managing Director at SNAP comments: “For school leavers, logistics isn’t just an alternative. It’s a fast track to a skilled, future-ready career. You begin building experience and independence straightaway, without the costs or delays of university.”While driving is the most visible role, logistics encompasses far more. School leavers can move into warehousing, planning, technology, or customer service, before progressing into leadership. The digitalisation of logistics has also created demand for new skills – data analysis, route optimisation, and sustainability management – that appeal to a generation of digital natives.SNAP, for example, works with fleets across Europe to provide digital tools that support drivers’ wellbeing, help them find safe parking, and streamline daily operations. These investments are not just about efficiency – they are about making logistics a credible and attractive career path.“The industry needs fresh faces with digital skills, resilience and a modern outlook,” Bellamy continues. “School leavers bring exactly that – and attracting more women will help us adapt even faster.”Diversity is one of the greatest untapped opportunities in logistics. According to , women account for just 23% of employees in transport and storage across Europe and Central Asia. The European data is even more concerning when it comes to drivers specifically: .Encouraging more young women into logistics careers – whether as drivers, planners, or managers – is essential. It not only broadens the talent pool but also changes the culture of the industry, making it more representative and resilient. Highlighting female role models, creating inclusive training environments, and improving welfare facilities are practical steps that can make logistics more appealing to all.Too often, it is portrayed as a male-dominated and physically demanding industry. And while those stereotypes may once have held some truth, they are increasingly outdated. Today’s logistics sector relies as much on technology and teamwork as it does on physical labour.For logistics to compete with further education, the industry must deliver on three fronts:● Training pathways – offering apprenticeships, certifications and mentorship to give recruits a sense of progression.● Welfare and facilities – ensuring that drivers, particularly younger and more diverse entrants, have access to safe parking, clean rest stops and supportive environments.● Career storytelling – showcasing the variety of roles and long-term potential within the sector.For operators, the business case is clear. already report that they cannot expand because of driver shortages. Nearly half cite falling productivity, and 39% say revenues are declining. Without change, shortages will not just limit growth – they will erode the bottom line.The debate over further education versus work will never be one-size-fits-all. Some young people will continue to thrive in universities and colleges. But logistics is a viable, forward-looking option.For school leavers, it means immediate pay, independence and scope for progression. For the industry, it means tapping into a pool of talent that is urgently needed. For society, it means strengthening the resilience of an essential sector.The challenge now lies with the industry to match its demand with vision: to provide training, welfare, and opportunities that rival those offered by further education. If it succeeds, logistics will not just be an alternative to university – it will be an advantage.

Header Image

torsdag 07 august 2025 • Nyheder og opdateringer

INDE I FORMULA PREMIER TRUCKSTOP: UDFORSKNING AF DERES SUCCES OG FORHOLD TIL SNAP

Susie Jones

Situated in Ellesmere Port, a stone's throw away from the M53, is . Voted UK's Truckstop of the Year 2023, the site has become a firm favourite among the trucking community. Playing homage to their link to Formula 1 (the site once provided fuel to racing cars around the world), the truck stop is doused in the iconic red, with plenty of sporting memorabilia to keep visitors busy for hours. As they celebrate their 10th anniversary, we sit down with Operations Manager Ash Evans to discuss everything from new facilities and sustainability goals to driver welfare and their relationship with SNAP. explains Ash.The site hosts a range of fantastic facilities to provide truck drivers with a home away from home. states Ash.As we're given a tour around the site, we walk through a dedicated gaming room, equipped with a pool and a table tennis table, a lounge area complete with massage chairs and a plethora of games consoles to help relax a driver after a long shift. On the more practical side, the site offers washing facilities, a gym, and a kitchen area to make homemade meals. For those who don't fancy cooking after a day behind the wheel, they can make use of the on-site restaurant now offering SNAP meal vouchers. Recently, the site renovated its female facilities, with state-of-the-art, spa-like washrooms. Included in this upgrade was a gender neutral toilet and shower room both areas are kept locked to ensure safety and security. explains Ash. Discover the new facilities at Formula through our with Ash.Ash and the team have a close relationship with Stuart Willetts, one of SNAP's UK Business Development Managers, who is always at the end of the phone to go over any queries. states Ash. Ash explains how offering SNAP meal vouchers has benefited not only the drivers but the site as well:Driver well-being has been a hot topic of discussion within the industry for a long time. With suicide rates among truck drivers than the national average, truck stops play a vital role in improving driver welfare. Something of which Ash believes shouldn't be difficult for a truck stop to achieve:This has certainly been a key focus for Formula, influencing everything from their facilities and continuous improvements to the safety and security of those parking up. Ash states. The industry has a long way to go, and Formula Truck Stop is setting the bar high. We asked Ash what the industry could do to help with driver well-being:Something that Stuart is all too aware must happen, as his role within SNAP allows him to empathise with the day-to-day challenges truck drivers face:The truck stop has come a long way since its humble beginnings. With SNAP helping to streamline operations, the site has been able to concentrate on expanding and pursuing its sustainability goals. With over 195,000 truck drivers on the SNAP network, the site had to add an overflow parking area, giving them an extra 50 spaces, to meet the growing demand. The site is now focusing on their sustainability goals, Ash explains:.Inspired by what you've just read? . Catch the full interview with