
Guest
Rumæniens infrastrukturboom - hvad det betyder for mobilitetssektoren
Oprettet: 22.09.2025
•
Opdateret: 22.09.2025
Rumænien er hurtigt ved at udvikle sig til et strategisk logistik- og fragtknudepunkt i Sydøsteuropa. Landets infrastrukturrenæssance støttes af milliarder af kroner i EU- og national finansiering og tiltrækker flådeoperatører, logistikinvestorer og producenter. I denne artikel undersøger vi, hvad denne udvikling betyder for flåder, chauffører og den bredere transportsektor.
Rumæniens transportinfrastruktur har oplevet et dramatisk skift i tempo og omfang. Regeringen har øremærket omkring 25 milliarder lei (4,27 milliarder pund) til vejprojekter i 2026, hvilket afspejler et hidtil uset fokus på motorveje og godskorridorer.
I midten af 2025 havde Rumænien omkring 1.325 km motorveje i brug (1.188 km motorveje og 138 km motortrafikveje), med yderligere 741 km under opførelse og 669 km i udbudsfasen.
Inden 2030 planlægger Rumænien at fordoble sit motorvejsnet, modernisere strategiske jernbaneruter, udvide bytransporten og forbinde regioner, der længe har været isolerede. Udfordringen er enorm, men resultatet kan ændre landets position på Europas transportkort.
Nøgleprojekterne omfatter A7 nord-syd-aksen fra Ploiești til Siret, som vil hjælpe transporten til den ukrainske grænse, og som skal være færdig i 2026. Et andet er en 11 km lang motorvej, der forbinder Satu Mare med Rumæniens grænse til Ungarn. A0 Bucharest Ring Road vil lette gods- og passagertrafikken omkring hovedstaden, og den sydlige halvdel er allerede i brug. Andre store arbejder omfatter korridorerne Suceava-Oar og Timișoara-Moravița samt den 2,9 km lange Meseș-tunnel, som bliver den længste vejtunnel i Rumænien.
"Disse korridorer vil ikke bare forbedre øst-vest- og nord-syd-forbindelserne - de vil forbinde tidligere isolerede regioner som Moldavien og den nordøstlige del af landet med resten af landet og EU," siger Eduard Ularu, Business Development Manager hos SNAP.
Men infrastruktur er ikke kun veje. [Brăila-broen (https://ec.europa.eu/regionalpolicy/whats-new/panorama/2023/07/19-07-2023-braila-bridge-a-great-leap-for-romania-and-the-euen) over Donau, der åbner i juli 2023 til en pris af 500 millioner euro (363 millioner euro medfinansieret af EU), giver den første passage over den maritime Donau og forbedrer forbindelserne til Constanța og Dobruja betydeligt.
Andre vigtige udviklinger omfatter planlagte jernbaneopgraderinger i Constanța-havnen og DP World Romania's udvidelse af container- og ro-ro-kapaciteten til 130 millioner euro, hvilket fordobler gennemstrømningen og tilføjer logistikforbindelser via vej og jernbane.
Hvorfor det er vigtigt
Rumæniens fragt- og logistikmarked er stort. [Det er vurderet til ca. (https://www.mordorintelligence.com/industry-reports/romania-freight-and-logistics-market) 21,11 milliarder USD i 2025 og forventes at stige til 24,27 milliarder USD i 2030. I mellemtiden forventes vejgodssegmentet alene at ligge på 9,07 milliarder USD i 2025 og stige til 10,37 milliarder USD i 2030.
Disse tal afspejler Rumæniens voksende rolle som en transeuropæisk korridor, der betjener ruter fra Ungarn, Bulgarien, Ukraine, Moldova og havne ved Sortehavet. Ukraine styrer nu en stor del af sin [korneksport via Constanța] (https://breakbulk.news/romanias-government-approves-railroad-upgrades-for-constanta-port/) på Sortehavskysten og forventer en fordobling fra 2 millioner til 4 millioner tons om måneden via rumænsk infrastruktur.
"Disse investeringer vil hjælpe Rumænien med at konkurrere stærkere med store logistikknudepunkter som dem i Polen og Grækenland," siger Eduard Ularu. "Constanța har et enormt potentiale, og med den rette infrastruktur på plads kan den endelig blive den port for europæisk handel, som den var tiltænkt at være."
Bedre lagerforhold, lavere lønomkostninger og tendenser til "friend-shoring" tilskynder producenter og detailhandlere til at placere logistikcentre i Rumænien, hvilket øger efterspørgslen på vejene og sætter skub i væksten i hele netværket.
Digital udvikling
Opgraderingen af infrastrukturen er ikke kun fysisk - den er også digital. Efterhånden som landet udvider sine motorveje og godskorridorer, indbygger det smarte systemer, der er designet til at understøtte hurtigere, sikrere og mere effektive rejser.
På hele netværket installeres [intelligente trafikovervågningsværktøjer] (https://www.itf-oecd.org/sites/default/files/docs/smart-use-roads_1.pdf), herunder vej-i-bevægelsessensorer, induktive trafiksløjfer og kameraer i vejkanten. Disse systemer vil indgå i trafikstyringscentre i realtid i byer som Bukarest, Brașov og Timișoara og hjælpe myndighederne - og flådeoperatører - med at reagere hurtigere på hændelser og overbelastning.
Bukarest er også i gang med at [opgradere sin trafiklysinfrastruktur] (https://urban-mobility-observatory.transport.ec.europa.eu/news-events/news/bucharest-continues-make-its-traffic-light-system-smarter-2023-02-27_en) ved hjælp af kunstig intelligens og intelligente detektorer for at optimere køretøjsflowet og reducere flaskehalse. Det har store konsekvenser for godstransportører, der navigerer i tætte byområder, forbedrer rejsetidens pålidelighed og reducerer tomgangskørsel.
På nationalt plan er Rumænien ved at skifte til [digital road pricing] (hhttps://business-review.eu/business/transport-and-logistics/eltra-logis-the-new-tollro-road-charging-system-can-be-a-catalyst-for-fleet-renewal-285636). Det nye TollRO-system - planlagt til lancering i 2026 - vil erstatte den nuværende e-vignet med en afstandsbaseret, emissionsfølsom vejafgiftsmodel i overensstemmelse med EU-direktiverne. Denne ændring kan tilskynde til renere flåder og give en mere retfærdig prisfastsættelse for logistikoperatører, der investerer i lavemissionskøretøjer.
For chaufførerne betyder det færre forsinkelser, klarere information i realtid og mere lydhøre vejforhold. For operatørerne er det en chance for at fremtidssikre flådeplanlægning, rutestyring og bæredygtighedsstrategier.
Konsekvenser for flåder og chauffører
For flåder og chauffører medfører Rumæniens modernisering både fordele og ulemper. Måske vigtigst af alt vil det sandsynligvis resultere i forbedret netværkseffektivitet. Med mere jævne ruter og hurtigere korridorer vil investeringerne sandsynligvis reducere rejsetider og tomgangskørsel. Farlige enkeltsporede landeveje vil gradvist blive erstattet af sikrere og hurtigere motorveje. Det vil øge produktiviteten og også reducere den tid, chaufførerne bruger bag rattet.
Det er dog ikke kun positivt. Igangværende arbejde på motorveje som A7 og A8 kan medføre forsinkelser og ruteændringer, mens arbejdet står på. Det kan også betyde større godsmængder (især ved Constanța og grænseovergangene), hvilket kan belaste den eksisterende infrastruktur.
"Lige nu forårsager byggeområder som DN2 og dele af A0 Bucharest Ring Road omveje og flaskehalse," forklarer Ularu. "Lastbiler mister timer på ruter, der burde tage minutter - og det påvirker alt fra brændstofbudgetter til leveringssikkerhed."
Derudover kræver nye korridorer, strammere sikkerhedsregler og skiftende vejafgifter større opmærksomhed på overholdelse af reglerne.
Støtte til chaufførernes velfærd under omstillingen
På trods af forbedringer i infrastrukturen er der stadig få sikre rastepladser og velfærdsfaciliteter i nogle godskorridorer, især i nærheden af grænseområder og store knudepunkter. Byggepladser mangler ofte formelle rastepladser, så chaufførerne er udsatte og har ingen steder at hvile sig.
"Vi ser stadig farlige mellemlandinger og overfyldte rastepladser på vigtige fragtruter," siger Eduard. "Moderne motorveje vil give dedikerede service- og rastepladser for hver 30-50 kilometer, komplet med tankstationer, butikker og madsteder. For chaufførerne betyder det sikrere steder at parkere med ordentlig belysning, CCTV-overvågning og sikre rastepladser, der mindsker risikoen for tyveri. Sanitære faciliteter som brusere og rene toiletter - en sjældenhed på landevejene - vil endelig blive normen."
SNAP afhjælper dette hul med sit interaktive parkeringskort over hele Rumænien. Chauffører kan nemt finde pålidelig, sikker lastbilparkering, booke pladser på forhånd, hvor det er muligt, og planlægge mere sikre ruter via SNAP-kortet.
Planlægger du en rejse gennem Rumænien? Brug SNAP-kortet til at finde sikker, chaufførvenlig parkering langs de vigtigste fragtruter.
Den bæredygtige vinkel
Denne modernisering af infrastrukturen spiller også en vigtig rolle i forhold til at muliggøre en grønnere logistik. Med et bedre trafikflow vil der være færre emissioner fra køretøjer i tomgang og stop-start-kørsel.
Der vil også blive foretaget opgraderinger af transportkorridorer for at understøtte den nye infrastruktur til optankning af elbiler og brint og dermed mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
En region i bevægelse
Rumæniens infrastrukturinvesteringer markerer en afgørende ændring for fragt og mobilitet i hele Sydøsteuropa. For flåderne betyder det hurtigere korridorer, større logistikkapacitet og større handelsmængder, men også tættere kontrol af velfærd, overholdelse og modstandsdygtighed.
Som en fremsynet industrileder er SNAP fortaler for velinformeret drift, fleksibel ruteplanlægning og chaufførfokuserede værktøjer, der understøtter både sikkerhed og effektivitet. Rumænien er ikke kun ved at modernisere - det er ved at omforme, hvordan varer bevæger sig på tværs af regionen.
"Det handler ikke kun om veje - det handler om modstandsdygtighed, bæredygtighed og opbygning af en smartere fragtfremtid i hele Europa. Rumænien er lige i hjertet af det skifte," siger Eduard.